Skal man altid sige sandheden? Eller må man lyve lidt en gang imellem? Og hvis man lyver, får man så en sort streg i panden?
Lotte er seks år. Hendes storesøster, Merete, er tolv år. Den dag, Merete henter Lotte fra børnehave i stedet for mor, hører Lotte på vej hjem i sporvognen, at Merete lyver. Mor og far vil ikke rigtig ud med sproget, og Lotte er ensom og forvirret.
Men så får Lotte besøg af Overalfen Alfredo, og gennem Alfredo opdager Lotte, at de voksne ikke altid siger sandheden.
”Der er hvide løgne, lodrette løgne og snyd. En hvid løgn lugter næsten ikke og er ikke lige så slem som en lodret løgn. Snyd kan være både det ene og det andet,” forklarer Alfredo.
DEN, DER HVISKER, LYVER
– EN LØGNEHISTORIE FRA DENGANG, DER KØRTE SPORVOGNE
er udkommet på Forenede Udgivere A/S 1994
Illustrationer af Heléne Hernflo, howcom
Anmeldelse
EN LILLE LØGN
”Der er både pædagogik og moral i denne børnehistorie, men ikke mere end der må være. Altså en god kim til en god snak mellem børn og forældre eller bedsteforældre om snyderi, løgn og sandhed. Bogen er velegnet til oplæsning.”
CARL SKØTT, VENDSYSSEL TIDENDE